Om Corona / Nytårshilsen 2021

Nytårshilsen 2021

Nyhedsbrev og nytårshilsen

Download Nytårshilsen 2021 (pdf)

Kære forældre og børn i Lilleborg.

Vi håber, at I alle har haft en rigtig dejlig jul uden sygdom og er kommet godt og sikkert ind i det nye år.

Covid-19 er desværre ikke forsvundet hen over juleferien og en mutant er ved at gøre sit indtog, så situationen er meget alvorlig. Og som alle nok har bemærket, har regeringen valgt at fortsætte med de gældende retningslinjer for nedlukning og for hjemmeundervisning for skoler og undervisningsinstitutioner, heriblandt nu også for de yngste elever i grundskolen, frem til d.17.1.

Daginstitutioner skal fortsat holdes åbne. Det betyder, at Lilleborg fra på mandag d.4.1.2021 er åbent som normalt. Undervisningsministeriet skriver dog på deres hjemmeside under retningslinjer for dagtilbud: at ”Forældre, der har mulighed for det, kan overveje at holde deres børn hjemme i en kortere eller længere periode. Det kan fx være forældre, der selv er hjemsendt, men ikke kan passe deres arbejde hjemmefra.” eller lignende, hvilket vil være af meget stor betydning, for at holde smittetrykket nede og derved passe på medarbejderne og hinanden generelt i samfundet. Håber på jeres forståelse, Tak 😊

For at mindske smitterisiko mest muligt, har vi valgt at dele os op som 3 små enheder (stuevis), lidt ligesom i foråret. Indtil videre ind til d.17.1. Det vil sige, at vi forsøger at undgå, at børnene samles for meget på tværs af stuerne, når vi er indenfor: Vi åbner og lukker på egne stuer. Sovebørnene fra alle stuer vil komme ud på legepladsen om formiddagen og vil sove til middag sammen i soverummet efter frokost. Alle øvrige børn fra alle stuer vil komme ud på legepladsen kl. 12-13.45.

Det er fortsat sådan at forældrene ikke har deres gang i børnehaven, medmindre de skal til møde (og her skal der bæres mundbind eller visir) børnene vil fortsat skulle afleveres og afhentes i forhaven, undtaget er forældre til nye børn under deres indkøring (og her skal der ligeledes bærs mundbind eller visir). Og i den forbindelse vil vi byde 4 nye børn og deres familier velkommen til Lilleborg den. 4 januar.

Det vil lette vores skemalægning og effektivisere vores brug af ressourcer, hvis vi kender til behovet for pasning og derfor håber vi, at I ligesom i foråret vil tilkendegive jeres behov for pasning: dage og tidspunkter for aflevering og afhentning, frem til d.17.1. Således må I meget gerne oplyse os om jeres behov for pasning. Enten mandag når I afleverer jeres barn eller på sms til Bettina (2333 9283)

De bedste Nytårshilsner fra personale og bestyrelse.
Lilleborg - den private børnehave | Stationsvej 7, 4560 Vig  | Tlf.: 5931 5571 | lilleborg@privat.dk