Om Corona / Orientering til forældre

Orientering til forældre

Vigtig orientering til vores forældre som er på vej ud af Lilleborg og til kommende forældre der er på vej ind i Lilleborg!


Kære forældre

Grundet den nuværende Corona-krise, som medfører en meget anderledes hverdag for børnene end vanligt, har Odsherred Kommune besluttet at Førskole børnenes opstart udskydes til 1. juni 2020 og at de små nye børnehavebørn der er på vej ind i børnehaverne forbliver i deres nuværende pasningstilbud frem til 1. juni 2020.

Odsherred Kommune har bedt os om at følge deres anvisninger, hvilket vi selvfølgelig støtter op om.

Det vil sige at Store-gruppen skal blive i sine vante omgivelser her i Lilleborg frem til 1. juni 2020, hvilket vi er rigtig glade for, da det også sikre tid til en god afslutning og overlevering.

Det vil ligeledes betyde at de børn der efter planen skulle have startet i børnehaven, må vente en måned yderligere for ikke at skabe overbelægning.

Beklager og håber på jeres forståelse!

Fortsat god påske
Med venlig hilsen
Personale og Bestyrelse
Lilleborg - den private børnehave | Stationsvej 7, 4560 Vig  | Tlf.: 5931 5571 | lilleborg@privat.dk